HERREMAD 

   MENU 12. marts 2013

MADHOLD 2

Kinarejer med friske asparges

Andebryst i rød chilipasta

Forside
Opskrifter
Menu 2012-2013
 
Råvarerne er købt hos Føtex  

Kinarejer med friske asparges 

Ingredienser til 4 personer

bullet20 stk. friske kinarejer
bullet200 g friske asparges (grønne)
bullet150 g sukkerærter
bullet2 fed hvidløg
bullet½ dl. østersauce
bullet1 spsk. fiskesauce
bullet1 tsk. sukker
bullet½ tsk. 3. krydderi
bullet1 dl. vand
bullet½ dl. olie til stegning

Kinarejer med friske asparges

Fremgangsmåde

  1. Rejerne pilles, lad halerne blive på. Skær med en skarp kniv ca. 1 mm ned i ryggen og fjern den sorte streng. Skyl dem godt under koldt vand, læg dem på et stykke køkkenrulle til at opsuge vandet. Læg dem derefter på en tallerken og stil til side.
  2. Skyld asparges godt under koldt vand og skær dem i små stykker ca. 2-3 cm og kom dem i en skål med koldt vand sammen med de skyllede sukkerærter.
  3. Pil hvidløgene og snit dem i små firkanter, kom dem på en lille tallerken og stil til side.
  4. Kom ½ dl. østersauce op i en lille skål sammen med 1 spsk. fiskesauce, 1 tsk. sukker og ½  tsk. 3. krydderi, rør det godt sammen og stil til side.
  5. Hæld ½ dl. olie op i wok, og varm det godt op. Når olien er godt varm, kommes hvidløgene i og ristes gyldne. Kom derefter rejerne i og rist dem i ca. 2 minutter. Kom asparges og sukkerærter i sammen med krydderierne og 1 dl. vand. Fortsæt stegningen i ca. 2 minutter.
  6. Retten serveres varm sammen med ris. 
Andebryst i rød chilipasta

Ingredienser til 4 personer

bullet2 stk. andebryster
bullet1 dåse små bambusskud
bullet2 dåser kokosmælk
bullet2 stk. gulerødder
bullet2 stk. chilipeber
bullet2 spsk. fiskesauce
bullet2 spsk. rød chilipasta
bullet1 tsk. sukker
bullet½ tsk. 3 krydderi
bullet1 håndfuld frisk sød basilikum
bulletsalt

 

 

Andebryst i rød chilipasta

Fremgangsmåde

  1. Gulerødderne skrælles og skyldes godt under koldt vand og skæres i ca. 5 mm tynde skiver, kom dem på en lille tallerken og stil til side.
  2. Skyl den søde basilikum godt under koldt vand og pil bladene af stilken, kom bladene på en lille tallerken og stil til side.
  3. Chilipeber skylles godt under koldt vand, skær peberen igennem på langs og fjern kernerne, snit peberen i lange tynde strimler, kom den på en lille tallerken og stil til side.
  4. Drys lidt salt på andebrysterne, og grill dem i ovnen indtil skindet er gyldent og sprødt og kødet er rosafarvet, - evt. kan andebrysterne ristet på en pande. Start med at lægge skindet nederst og vend derefter. Der skal ikke bruges fedtstof. Når kødet er færdigstegt skæres det i tynde skiver, læg det på en tallerken og stil til side.
  5. Kom ½ dåse kokosmælk i en gryde og bring det i kog. Tilsæt nu 2 spsk. rød chilipasta, kødet og resten af kokosmælken og rør godt rundt indtil pastaen er helt udrørt.
  6. Når det har kogt i et par minutter tilsættes bambusskud, chilipeber, fiskesauce, sukker og 3. krydderi og rør godt rundt. Kog videre ved svag varme indtil kødet er helt mørt. tilsæt til sidst gulerod og basilikum.
  7. Retten serveres varm med ris.