HERREMAD
MENU 20. nov. 2012
MADHOLD 2 |
Stegte peberfrugter som i Piemonte
Oksekødssuppe med bønner
Ananas med basilikum
(Eksempel på molekylær gastronomi) |
Forside
Opskrifter
Menu 2012-2013 |
Råvarerne er købt hos
Føtex |
|
Stegte peberfrugter som i Piemonte.
Ingredienser
til 4 flutes:
| 4 store røde peberfrugter |
| 2 dåser flåede tomater |
| 1 dåse ansjosfileter |
| 2 fed hvidløg |
| 8 skefulde ekstra god jomfru olivenolie |
| frisk kværnet peber |
| 1 lille bundt basilikum |
|
Stegte peberfrugter som i Piemonte.
Fremgangsmåde:
-
Peberfrugterne skæres i halve. Sørg for, at stilken
gennemskæres og bliver på frugten, det holder på formen og er
dekorativt.
-
Fjern frø og frøstokke.
-
Frugterne anbringes i et olieret ildfast fad.
-
Tomaterne drænes og skæres i halve (evt. kvarte,
afhængig af størrelsen), der anbringes 2-3 tomatstykker i hver halve
peberfrugt.
-
Ansjoserne drænes. 1-2 fileter skåret i kvarte
anbringes mellem tomatstykkerne i hver halve peberfrugt.
-
Hvidløgene snittes i fine skiver, som fordeles
jævnt mellem tomat- og ansjosstykkerne og en lille skefuld olivenolie
hældes over.
-
Krydr med friskkværnet sort peber, men ikke salt.
Ansjoserne er salte.
-
Steges i en forvarmet ovn 180 C i ca. en time.
-
Drysses med få spredte basilikumblade og serveres
sammen med noget godt brød.
|
Oksekødssuppe med bønner. Ingredienser til 4 personer:
| 25 g smør |
| 300 g magert hakket oksekød (9-12% fedt) |
| 2 hakkede fed hvidløg |
| 3 hakkede rødløg (ca. 200 g) |
| 2 røde og 2 grønne peberfrugter i tern (ca. 250 g) |
| 1 dåse blandede bønner i chilisauce (ca. 425 g) |
| 1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g) |
| 2 tsk. stødt, sød chili |
| 2 tsk. groft salt |
| 1 liter vand |
| 2 spsk. lys saucejævner |
| 1½ dl creme fraiche 9% |
|
Oksekødssuppe med bønner.Fremgangsmåde:
- Smelt smørret i en gryde ved god varme, men uden det bruner.
- Svits kødet i ca. 1 min til det smuldrer og skifter farve.
- Tilsæt hvidløg, rødløg og peberfrugter og svits i yderligere 1
min.
- Tilsæt bønner med væde, tomatpuré, krydderier og vand.
- Bring suppen i kog og kog den under låg ved svag varme i ca. 5
min.
- Drys saucejævneren i suppen under omrøring.
- Kog suppen ved jævn varme, stadig under omrøring i ca. 1 min.
Smag til.
- Serveres i forvarmede tallerkner med creme fraiche og godt brød.
|
Ananas med basilikum.
(Eksempel på molekylær gastronomi)
| ½ frisk ananas |
| 1 bundt basilikum |
|
Ananas med basilikum.
(Eksempel på molekylær gastronomi)Fremgangsmåde:
- Skær ananaskødet fri fra skrællen og fra den indre
centrale stok.
- Skær derefter frugtkødet ud i små stave (ca. 4x1x1 cm).
- Skyl basilikumbladene grundigt, tør dem og hak dem derefter
fint, og tilsæt 2 spsk. til ananasstavene. Bland grundigt, og lad
det trække ½ times tid.
Serveres evt. med kølig Chablis.
|