HERREMAD
MENU 6. marts 2012
HOLD 1 |
Sfincione - Tykt siciliansk "pizzabrød"
Farsumagru al sugo - Fyldt okse-rullesteg med tomatsovs
Torta de carote - Gulerodstærte |
Forside
Opskrifter
Menu 2011-2012 |
Råvarerne er købt hos
Føtex |
|
Sfincione - Tykt siciliansk
"pizzabrød"
Ingredienser til 4 personer
Dejen:
| 200 g durummel |
| 200 g pizzamel |
| 1 teskefuld salt |
| 12,5 g gær |
| ca. 1,75 dl vand
|
Fyldet:
| 1,5 løg (store) |
| 1,5 spk olivenolie |
| 200 g flåede tomater (blendede) |
| 50 g reven ragusano (siciliansk ost, erstat evt. med parmesan) |
| 100 g hakket oksekød |
| 0,5 spsk. oregano |
| 1,5 spsk. rasp |
| 1 spsk. olivenolie |
| salt og peber |
| olie til at smøre bradepanden
|
|
Sfincione - Tykt siciliansk
"pizzabrød"
Fremgangsmåde:
Dejen:
1. Opløs gæren i lunkent vand. Bland saltet i melet.
2. Hæld vand og gær i melet og ælt til dejen er sammenhængende og smidig. Læg den i et fad og lad den hæve overdækket i 2 timer.
Fyldet:
3. Pil løgene og snit dem fint, steg dem i olivenolie til de er klare.
Tilsæt oksekødet og (lidt vand?) og lad det simre til kødet er let brunligt
og løgene er bløde.
4. Hæld tomaterne ved og lad sovsen koge igennem i 10 minutter. Smag til med
salt og peber afkøl sovsen.
5. Pres nu med hænderne dejen ud i en velsmurt bradepande – dejen skal være
godt 2 cm høj.Dæk den med Oksekødet og derefter med den revne ost, bred
tomatsovsen ud oven på.
6. Drys med rasp og oregano og bag sfincione’n i en 220 grader varm ovn i 20
minutter.
7. Se, om dejen slipper bunden – ellers skru ned for varmen til 180 grader
og lad sfincione’n stå i endnu 10 minutter i ovnen.
Server sfincione lun, skåret i firkanter. |
Farsumagru al sugo - Fyldt
okse-rullesteg med tomatsovs
Ingredienser til 4 personer
| 500 g oksekød i et stort fladt stykke |
| 300 g hakket kalvekød |
| 1 æg |
| 100 g brødkrumme opblødt i mælk og vredet |
| 1 spsk. hakket persille |
| 1 spsk. pinjekerner |
| 50 g revet ragusano (siciliansk ost, ellers brug parmesan) |
| 100 g salame (siciliansk pølse i skiver) erstattes her af pepperoni |
| 2 gulerødder |
| 50 g smør |
| 1 spsk. olivenolie |
| 2 dl rødvin eller marsalavin |
| 5 dl tomatpure af blendede flåede tomater |
| 1 lille løg |
| salt og peber |
| 1 tsk. sukker
Tilbehør:
Ris |
|
Farsumagru al sugo -
Fyldt okse-rullesteg med tomatsovs
Fremgangsmåde:
1. Skræl gulerødderne og kog dem.
2. Bred kødet ud på et stykke bagepapir (så er det lettere at rulle kødet
til rullesteg bagefter) og drys det med salt og peber.
3. Rør det hakkede kalvekød med æg, brødkrumme, persille, pinjekerner, ost
og lidt salt og peber til en fars, og smør den jævnt ud over det hele stykke
kød.
4. Dæk farsen med skiver af salame (pepperoni) og læg gulerødderne i midten.
5. Rul nu kødet sammen omkring gulerødderne, så de kommer til at ligge i
midten af rullestegen.
6. Snør stegen med bomuldssnor og krydr den med salt og peber. Brun
rullestegen på alle sider i smør og olivenolie i en rummelig gryde.
7. Når den er brunet, så tilsæt vinen og lad den fordampe.
8. Pil og hak løget, tilsæt tomatpure og det hakkede løg og krydr med salt,
peber og sukker. Lad stegen simre færdig i tomatsovsen i godt en time under
låg. Vend den ind i mellem.
9. Lad stegen køle let af imens risene koges
Server stegen i skiver med sovsen til.
|
Torta de carote - Gulerodstærte Ingredienser til
4 personer
Tærte:
| 6 æg |
| 200 g sukker |
| 300 g gulerødder |
| 300 g mandelmel (eller hele fint blendede mandler) |
| 90 g hvedemel |
| reven skal af en hel citron (økologisk) |
| 1,5 tsk. bagepulver |
| 2 spsk. abrikosgele |
Tærteformen:
| smør |
| rasp |
Glasur:
| 250 g flormelis |
| 2-3 spsk. vand og rom-essens |
|
Torta de carote - Gulerodstærte Fremgangsmåde:
Fremgangsmåde:
1. Del æggene (blomme og hvide hver for sig) og pisk med en elpisker sukker
og æggeblommer til de er hvide og skummende.
2. Skræl og riv gulerødderne. Blend de revne gulerødder fint, og rør dem i
æggene med mandelmel, mel, reven citronskal og bagepulver.
3. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i.
4. Smør en form på 26 cm grundigt med smør og drys med rasp. Ryst det
overskydende fra.
5. Hæld dejen i formen, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca.
en time.
6. Lad kagen køle af på en bagerist.
7. Varm abrikosgeleen op i en lille gryde til den er flydende. Smør kagen
med geleen og lad den trække i 10 minutter.
8. Dæk kagen med glasur. Når den er kold pyntes med mynteblade. |