HERREMAD 

   MENU 20. okt. 2009

HOLD

PAELLA
m/græsk salat

FRANSK ÆBLETÆRTE

Forside
Opskrifter
Menu 2009-2010
Råvarerne er købt hos Føtex   

PAELLA

INGREDIENSER TIL 4 PERSONER

bullet450 g torsk (eller lignende fisk)
bullet6 dl fiske-bouillon
bullet4 spsk. olie
bullet2 fed hvidløg
bullet3 mellemstore løg
bullet350 g langkornede ris
bulletlidt safran
bullet1 rød peberfrugt
bullet1 grøn peberfrugt
bullet1½ dl hvidvin
bullet1½ dl vand
bulletfriskkværnet peber
bullet650 g muslinger
bullet175 g rejer

Til pynt

bulletcitroner til citronbåde
bulletpersille

Græsk salat

bullet6 spsk. jomfruolivenolie
bullet2 spsk. friskpresset citronsaft
bullet1 fed knust hvidløg
bulletsalt og peber
bullet40 g feta
bullet ½ agurk
bullet3 tomater
bullet1 stort rødløg
bullet1 peberfrugt gul eller rød
bullet16 oliven
bulletevt. lidt grønt f.eks. basilikum eller persille

FREMGANGSMÅDE:

  1. Porcher (koge uden at koge (koge ved svag varme, ikke bobbelkogning))
     fisken i 6 dl bouillon i 5 min.

  2. Varm olien på en pande og sauter (at sautere betyder at letbrune en fødevare i fedtstof i kort tid ved middel eller stærk varme i pande eller gryde) hvidløg og 2 af løgene - det ene skåret i tynde ringe, det andet hakket fint - i ca. 4 min. uden at brune.

  3. Kom risene på panden og rør rundt i nogle minutter, - indtil risene begynder at tage farve.

  4. Tag fisken op og si væden.

  5. Tilsæt safran og hæld væden over risene. Rør rundt af og til. Lad stå over varme. Risene skal koge tildækket i de første 10 min.

  6. Blancher (at blanchere er at sænke grøntsager i kogende vand i ganske kort tid – fra 30 sekunder til et par minutter alt efter størrelse. Herefter overhældes grøntsagerne med iskoldt vand og dryppes af. Fordelen ved blanchering er, at farve, sprødhed og vitaminer bevares bedre end ved at koge grøntsagerne møre. Herefter indgår de typisk i andre tilberedninger, fx en salat) peberfrugterne i 2 min. og skær dem i små terninger. Hæld terningerne over risen og rør rundt.

  7. Bland vin og vand i en dyb pande og tilsæt det sidste løg, som skal være finthakket. Drys med peber. Bring blandingen i kog og kom muslingerne i. Lad dem simre i 10 min., indtil de har åbnet sig.

  8. Si væden fra muslingerne og hæld den over risen. Rør rundt. Kog risen i endnu 5 min., eller til den er mør.

  9. Fordel fiskestykkerne, rejerne og muslingerne oven på risen.

Serveres rygende varm drysset med persille og pyntet med citronbåde.

Græsk Salat

Ingredienserne fordeles og portionsanrettes i små skåle og serveres til Paellaen. 

 

 

FRANSK ÆBLETÆRTE

INGREDIENSER TIL 4 PERSONER

Til mørdejen:

bullet190 g mel
bullet100 g smør
bullet75 g flormelis
bulletlidt salt
bullet40 g finthakkede hasselnødder
bullet1 æg

Til fyld:

bullet375 g små syrlige æbler
bullet1½ dl cremefraiche
bullet2 æg
bullet40 g sukker
bullet3/4 spsk. vanillesukker
bullet2 spsk. citronsaft
bullet2 spsk. flormelis

FREMGANGSMÅDE: 

  1. Melet til mørdejen lægges i en top på et rent køkkenbord.
  2. Skær smørret i tern og fordel det i dejen sammen med 75 g flormelis, de hakkede hasselnødder og lidt salt.
  3. Dan en hulning i midten af mel- og smørmassen.
  4. Slå ægget ud i hulningen.
  5. Smøg ærmerne op og ælt massen til en kugle - benyt lidt vand til at skabe sammenhængskraft - der kan sagtens gå 5 - 10 minutter med denne proces.
  6. Stil kuglen til afkøling.
  7. Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær dem yderligere i tynde både.
  8. Cremefraichen røres sammen med æg, sukker, vanillesukker og citronsaft.
  9. Opvarm ovnen til 225 grader.
  10. Smør tærteformen let med smør.
  11. Rul mørdejen tyndt ud, og beklæd formen med den udrullede mørdej.
  12. Fordel æblebådene på dejen, og bag tærten i 5 min.
  13. Tag derefter tærten ud, skrue ovnen ned til 180 grader, fyld cremen i og bag den færdig til cremen er stivnet og får en gylden farve - uden at være brændt.