Forside
Opskrifter
Menu 2005-2006 |
SKALDYRSSUPPE
INGREDIENSER:
25 g smør
1 hakket zittauerløg
5 dl vand
1 krebseterning
2 dl tør hvidvin
1 tsk. delikatessepaprika
2 dl piskefløde
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber
170 g frosne, optøede hummerhaler
100 g frosne, optøede rejer
1½ dl creme fraiche 38%
50 g lakserogn
dildkviste
Ristet brød som tilbehør. |
FREMGANGSMÅDE:
Smelt smørret i en tykbundet gryde og svits løgene heri. Tilsæt vand,
krebseterning, hvidvin og delikatessepaprika. Lad suppen koge ved svag
varme i ca. 10 min.
Si suppen og tilsæt piskefløde, salt og peber, og lad den koge op.
Tilsæt hummerhaler og rejer og varm suppen igennem, - uden den koger!
Smag til.
Hæld ved anretningen suppen op i varme suppetallerkener. Læg 1 spsk.
creme fraiche i hver tallerken og herpå lakserogn og dildkviste.
Tip: Suppen kan evt. tilsættes 2 spsk. cognac.
|
OVNBAGT SEJFILET
INGREDIENSER:
300 g. sejfilet
1 stk. rødløg
1 stk. lime
2 fed hvidløg
½ bundt timian
1 dl. olivenolie
4 dl. hvidvin
4 gulerødder
3 tomater
vilde ris
salt
peber |
FREMGANGSMÅDE:
Sejfileten lægges på et ovnfast fad med en skvat olivenolie i bunden.
Drysses med salt og peber. Limesaften presses over.
Hvidløg hakkes i små stykker. Gulerødderne, tomaterne og rødløget
skæres i skiver.
Gulerødderne, tomaterne, rødløget, hvidløget fordeles ud over fisken
sammen med hvidvin og timian (gem lidt timian til risene).
Fadet sættes i ovnen ved 200 grader ca. 20—25 min.
Risen koges - vendes på en varm pande med olie. Timian der er til overs
blandes med risene.
De vilde ris serveres til fisken. |
KANELÆBLE
DESSERT
INGREDIENSER:
8 mellemstore velsmagende æbler
mørk farin
kanel
Tilbehør:
iskold flødeskum
eller
creme fraiche 8 %
|
FREMGANGSMÅDE for
Kanelæble dessert:
Æblerne vaskes og skæres i små både. Lægges "i cirkler" i
et tærtefad.
Ovenpå drysses et godt lag kanel. Ovenpå dette et tyndere lag mørk
farin - evt. små smørklatter jævnt fordelt.
I ovnen på 180 grader i 25 minutter med staniol over.
Mens æblerne bager brygges kaffe/te - og nu breder duften af kanelæbler
sig lifligt!
Må gerne stå og trække lidt så den ikke er brandvarm - smagen bliver
tydeligere.
Hertil iskoldt flødeskum eller creme fraiche 8 %. (Smager også godt kold
dagen efter).
|