HERREMAD 
   MENU
12.03.2024

 

Bruchetta

Andebryst med honningstegte rosenkål

Æblecrumble med marcipan

 

Forside
Opskrifter
Menu 2024-2025

 

 

Bruchetta:

Ingredienser til 4 personer.

bullet250 g sorte oliven uden sten
bullet2 ss kapers
bullet4 ansjosfileter
bullet2-3 ss tomatpure
bulletCitron
bullet4 – 5 tomater
bullet2 fed hvidløg
bullet3 ss hakket basilikum

Ristet brød

bullet4 skiver hvidt brød
bullet1 dl olivenolie
bullet2 fed hakket hvidløg
 
Bruchetta:

Fremgangsmåde:

  1. Hak oliven, kapers og ansjosfileter (finhed efter eget ønske) og bland det med tomatpure, lidt citronsaft
    samt salt og peber

  2. Tomater, hvidløg og basilikum hakkes (finhed efter eget ønske) og blandes. Smag til med salt og peber.

Ristet brød.

  1. Bland 1 dl olivenolie med 2 fed hakket hvidløg. Blandingen smøres på brødet inden det ristes (i ovnen).

     

Andebryst med honningstegte rosenkål:

Ingredienser til 4 personer.

bullet1.000 g små kartofler
bullet1 tsk honning
bullet250 g rosenkål
bullet2 stk andebryst
bullet1 dl cremefine
bulletEvt. majsstivelse
bullet1,5 dl vand
bullet0.5 terning hønsebouillon
bulletSalt og peber

Salat med appelsin:

bullet1 stk fennikel (eller 1 stor)
bullet3 bladselleri, stængler
bullet3 appelsiner, søde
bullet20 vindruer, søde
bullet1/2 stk iceberg eller anden salat

Dressing;

bullet3 spsk (raps)olie
bullet3 spsk balsamicoeddike, hvid
bullet1 spsk sirup
bullet1/2 tsk salt
bulletfriskkværnet peber
bulletOpsamlet appelsinsaft

Servering

bullet20 g valnøddekerner
bullet15 g tranebær, tørrede
 
Andebryst med honningstegte rosenkål:

Fremgangsmåde:

  1. Skrub og skyl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Pil evt. kartoflerne.

  2. Rens og skyl rosenkål og halvér dem.

  3. Varm en pande op med olivenolie og honning og steg rosenkålene ved middelvarme til de har fået en
    gylden farve

  4. Rids fedtet på andebrysterne og krydr med salt og peber.

  5. Steg andebrysterne ved middel varme med skindsiden nedad i ca. 10 min. Vend andebrysterne og steg
    dem yderligere i ca. 10 min

  6. Tag andebrysterne af panden og lad dem trække på et spækbræt.

  7. Gem stegeskyen på panden.

  8. Hæld cremefine på panden med stegeskyen, tilsæt lidt majsstivelse blandet med vand og lad det koge op under omrøring. Tilsæt bouillon og smag til med salt og peber.

  9. Skær andebrysterne i skiver og server dem sammen med de honningstegte rosenkål, kartofler og salat

Salat med appelsin:

  1. Rens fenniklerne og skær dem i meget tynde skiver. De grønne toppe kan bruges som topping

  2. Skyl salat og bladsellerien og snit dem i tynde skiver på skrå

  3. Filetér appelsinerne - sørg for at opsamle saften f. eks. i et fad

  4. Halver vindruerne og udsten dem, hvis de ikke er stenfri.

Dressing:

  1. Pisk ingredienserne til dressingen sammen (herunder den opsamlede appelsinsaft).

Servering:

  1. Hak valnødderne groft

  2. Anret fennikel, blegselleri, appelsin og vindruer på et fad.

  3. Fordel dressingen over

  4. Top med fennikeltop, valnøddekerner og tørrede tranebær
     

Æblecrumble med marcipan:

Ingredienser til 4 personer.

Æblefyld

bullet650 g æbler – ca. 5 stk
bullet3 ss sukker
bullet2 tsk kanel

Crumble:

bullet100 g hvedemel
bullet100 g havregryn – gerne grovvalsede
bullet1 tsk vaniljesukker
bullet1nip salt
bullet80 g mandler, grofthakkede
bullet80 g sukker
bullet150 g koldt smør
bullet100 g marcipan, groftrevet

Servering:

bullet3 dl creme fraiche
bullet1 spsk flormelis
bullet1 citron, fintrevet skal heraf
bullet2 tsk vaniljesukker
 
Æblecrumble med marcipan:

Fremgangsmåde:

Æblefyld:

  1. Skær æblerne i tern eller skiver og vend dem med sukker og kanel.

  2. Hæld æblerne i en tærteform på ca. 25 cm, og fordel dem godt

Crumble:

  1. Bland mel, havregryn, vaniljesukker, salt, hakkede mandler og sukker i en skål og smuldr smørret heri så du får en crumble

  2. Fordel marcipanen og crumblen over æblerne – sørg for at æblerne er dækket hele vejen rundt

  3. Bag din æblecrumble i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 minutter

Servering:

  1. Bland ingredienserne til en creme.

  2. Lad æblecrumblen hvile i 10 minutters tid inden den serveres med creme fraiche rørt med vanilje, flormelis og citronskal