HERREMAD 
   MENU
08.10.2024

 

Røget krondyr, grillet salat og mormordressing

Vildtgryde med svampe
 

Forside
Opskrifter
Menu 2024-2025

 

 

Røget krondyr, grillet salat og mormordressing:

Ingredienser til 4 personer .

bullet½ salathoved f.eks. Hjertesalat eller Romaine salat
bullet¼ l piskefløde
bullet1 tsk sukker
bullet1 tsk eddike
bulletsaft af 1/2 citron
bulletsalt & peber
bulletFast ost - feks. Comté, Vesterhavsost el. lign.
bulletOlievenolie
bulletHavsalt
bullet4 skiver godt surdejsbrød der ristes.
 
Røget krondyr, grillet salat og mormordressing:

Fremgangsmåde:

  1. Hæld fløden i en skål og rør eddike, citron, og sukker i. Smag til med salt og peber.

  2. Lad dressingen stå i 5 minutter til citronen begynder at tykne fløden. Pisk det hele til passende tykkelse
    med et piskeris.

  3. Grill det halve salathoved, eller steg det på panden i lidt smør.

  4. Skær tynde skiver af røget krondyr.

  5. Anret: Kom mormordressing på salaten og godt med tyndskåret krondyr - gerne rigeligt - eller bare til du skammer dig!

  6. Giv det hele en lille tur med skiver af en fast ost efter din smag, olivenolie og havsalt

  7. Du kan sagtens spise et groft, ristet, surdejsbrød til.

Vildtgryde med svampe:

Ingredienser til 4 personer.

bullet100 gr bacon i tern
bullet2 løg (hakket)
bullet400 gr vildtkød, fx krondyr
bullet2 tsk timian
bullet3 laurbærblade
bullet5 dl okse- eller vildtbouillon (evt. bouillonterning + vand)
bullet2 gulerødder (skrællede og skåret i tern)
bullet2 pastinakker (skrællede og skåret i tern)
bullet1 dl fløde
bullet2 tsk ribsgele (kan erstattes af 1-2 tsk sukker)
bulletevt. saucekulør
bulletevt. maizena eller saucejævner
bulletsalt
bulletpeber
bullet1 spsk smør eller olie
bullet150 gr champignons i skiver (andre svampe kan også bruges)

Ovnbagt kartoffelmos

bullet1 kg bagekartofler
bullet¼ Selleri
bulletLaurbærblad til kogevandet
bullet2 æg
bullet25 g smør 
bullet1/2 dl sødmælk 
bulletSalt
bulletFriskkværnet peber
bullet50 g friskreven parmesan - (kan udelades)
bullet1 fed presset hvidløg - (kan udelades)

Broccolisalat

bullet1½ dl Fraiche
bullet1 tsk Rødvinseddike
bullet1 spsk Sukker

Salat

bullet150 g Bacon i meget små tern
bullet500 g Broccoli i meget små buketter og tern
bullet1 Rødløg i meget små tern (ca. 100 g)
bullet1 dl Solsikkekerner
bullet1 dl Rosiner
 
Vildtgryde med svampe:

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm en gryde og steg baconstykkerne brune og sprøde heri.

  2. Tilsæt hakket løg og lad det sautere et par minutter.

  3. Tilsæt vildtkød i tern til gryden og brun det godt af.

  4. Tilsæt herefter timian og laurbærblade, hæld bouillon ved, læg låg på og lad kødet simre med svag
    varme i ca 1 time.

  5. Efter 1 time tilsættes gulerødder og pastinakker. Lad herefter vildtgryden simre i ca. 10 minutter.

  6. Tilsæt fløde til gryden og smag til med ribsgelé, salt og peber. Juster evt. farven med lidt saucekulør.

  7. Ønskes en tykkere konsistens, så kan retten jævnes med meljævning eller maizena udrørt i vand.
    Der kan også drysses saucejævner i retten.

  8. Opvarm smørret på en pande og sauter svampene heri, indtil de bliver gyldne.

  9. Kom de sauterede svampe i vildtgryden og server med kartoffelmos.

Kartofler

  1. Skræl kartofler og selleri i ensartede stykker.

  2. Kom kartoffel og selleritern i en gryde og dæk med vand. Lad være med at komme salt i.

  3. Kog kartoflerne og selleri helt møre.

  4. Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage uden låg på, og lad kartofler og selleri dampe tørre på eftervarmen.

Kartoffelmos

  1. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser.

  2. Varm mælken op i en lille gryde eller i microovnen. Den må ikke koge.

  3. Tilsæt mælken til de mosede kartofler under omrøring. Det er aldrig helt til at sige hvor meget mælk der
    skal bruges, det afhænger af kartoflerne.  

  4. Hak smøret i små stykker og rør dem ind i den varme kartoffelmos. Kryd med rigeligt salt og peber.

  5. Du kan også vælge at tilføje et presset fed hvidløg og/eller halvdelen af den revne parmesan.

  6. Del æggene i blommer og hvider. Kom hviderne i en helt ren skål og rør æggeblommerne ind i den let
    afkølede kartoffelmos én af gangen. Rør godt mellem hver æggeblomme.

  7. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt ind i kartoffelmosen. 

  8. Smør et ovnfast fad med smør og fordel kartoffelmosen deri. 

TIP: 

  1. Lav eventuelt et pænt mønster på toppen med bagsiden af en våd ske eller med en gaffel. Du kan også sprøjte lidt af kartoffelmosen ud i små toppe med en sprøjtepose, hvis du synes det er flot og har god tid.

Bagt kartoffelmos

  1. Tænd ovnen på 200 C

  2. Sæt fadet i ovnen og bag kartoffelmosen i ca 25 minutter til den er gylden på toppen.

Dressing

  1. Rør fraiche med rødvinseddike og sukker.

  2. Rist baconen sprød og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle eller lignende.

  3. Bland broccolibuketter, solsikkekerner, rosiner, rødløg og halvdelen af baconen i en skål.

  4. Hæld dressingen over og vend rundt. Pynt med resten af baconen.