HERREMAD 
   MENU 30
.04.2024

Tuntatar med avocado

Svinekæber i øl med kartoffelmos

TUC-kage med kaffecreme og mandelknas

 

Forside
Opskrifter
Menu 2023-2024

 

 

Tuntatar med avocado:

Ingredienser til 4 personer:

 

Tuntatar

bullet

350 g fersk tun

bullet

4 avocado

bullet

2 spsk citronsaft

 

Marinade

bullet

1 dl soya

bullet

2 spsk sesam

bullet

2 fed hvidløg

bullet

1 spsk fintrevet ingefær, ca. 2 cm

bullet

1 lime, fint revet skal og saften heraf

 

Til servering

bullet

Salat

bullet

Dild

bullet

Groft brød

bullet

Smør

 

Tuntatar med avocado:

 

Fremgangsmåde:

 

Marinade

  1. Bland soya med hvidløg, ingefær samt saft og fintrevet skal af 1/2 lime.

  2. Rist sesamfrøene på en tør pande til de tager farve og afgiver aroma, og hæld dem ned i soyasaucen. Rør godt rundt. Smag til om den skal have mere limeskal og saft.

  3. Smag til om der skal tilsættes mere lime saft og/eller skal, og lad marinaden trække til den skal serveres.


Tuntatar

  1. Skær eventuelle sener mv. af tunen, så du har et helt reelt stykke kød og skær derefter tunen i mindre tern på ca. 1 x 1 cm.

  2. Befri avocadoerne fra sten og skræl, og skær dem i mindre tern som tunen. Dryp med citronsaft og vend det godt sammen.

  3. Anret avocado ternene midt på en tallerken

  4. Kom den rå tun ovenpå avocadoen
     

Servering

  1. Brødet lunes og skæres i skiver

  2. Brød og smør fordeles på bordet

  3. Anretningen pyntes med lidt salat og dild

  4. Hæld lidt af marinaden ud på tallerkenen langs kanten af anretningen og server.

 

Svinekæber i øl med kartoffelmos:

Ingredienser til 20 personer:

 

Svinekæber

bullet

40 stk. Svinekæber

bullet

10 stk. Rødløg

bullet

10 spsk. Olivenolie

bullet

20 dl. Øl

bullet

10 stk. Laurbærblade

bullet

5 potter Timian

bullet

1000 g Gulerødder

bullet

1000 g Knoldselleri

bullet

5 dl. Piske-fløde

bullet

Lidt Madkulør

bullet

Lidt Sort peber

bullet

5 potter Persille

bullet

5 potter Basilikum

 

Kartoffelmos

bullet

20 stk. Bagekartofler

bullet

2.5 dl. Piskefløde

bullet

10 spsk. Smør

bullet

Lidt Salt

 

Svinekæber i øl med kartoffelmos:

Fremgangsmåde:

 

Svinekæber

  1. Puds kæberne af.

  2. Skær rødløg i tern.

  3. Varm olien op i en gryde. Steg løgene bløde og blanke heri.

  4. Tilsæt nu kæberne i gryden og brun dem af. Giv dem et let drys salt og kom laurbærblade og timian ved. Spæd med øl og evt. lidt vand til det dækker kødet og lad nu det hele simre i 1 time og 15 minutter, eller til svinekæberne er godt møre.

  5. Skrub gulerødderne og skær dem i mønter.

  6. Skræl selleri og skær den derefter i tern.

  7. Kom gulerødder og selleri ned i gryden til svinekæberne, når der er en halv time tilbage af simretiden.


Kartoffelmos

  1. Efter 45 minutter, imens kæberne simrer, skrælles kartoflerne og skæres i tern. Kog kartoffelternene møre i letsaltet vand. Når de er møre, hældes vandet fra gryden og kartoffelternene moses med smør, piskefløde og lidt salt.

 

Saucen

  1. Tag resterme af timianbuketten op af gryden med svinekæberne i. Hæld piskefløde i og lad den tykne saucen. Giv saucen lidt kulør og smag til med salt og peber.

 

Anretning

  1. Anret mosen med kæber, sauce og persille og basilikum.

 

TUC-kage med kaffecreme og mandelknas:

Ingredienser til 12 personer:

 

Kagebund

bullet

5 æggehvider

bullet

375 g sukker

bullet

1,5 tsk hvidvinseddike

bullet

1,5 tsk vaniljesukker

bullet

60 g TUC saltkiks

bullet

200 g mandelmel

 

Topping

bullet

150 g mandler

bullet

120 g sukker

bullet

110 g mælkechokolade

bullet

0,75 dl espressokaffe

bullet

3 spsk flormelis

bullet

3 dl piskefløde

 

TUC-kage med kaffecreme og mandelknas:

Fremgangsmåde:

 

Kagebund

  1. Pisk æggehviderne til let skum, tilsæt sukker, og pisk hviderne helt stive.

  2. Vend eddike og vaniljesukker i.

  3. Knus kiksene fint, og vend dem i marengsen sammen med mandelmel.

  4. Kom massen i 3 springforme på ca. 22 cm beklædt med bagepapir, og bag kagerne i 45 min. ved 175 °C.

  5. Lad dem køle af, og læg dem over på et fad.

 

Topping

  1. Mandlerne hakkes groft.

  2. Smelt sukkeret i en tør pande.

  3. Når det smelter og bliver til lysebrun karamel, tilsættes mandlerne og vendes rundt.

  4. Kom det over på et stykke bagepapir.

  5. Lad det køle af, og hak det derefter groft.

  6. Hak chokoladen groft.

  7. Rør espresso sammen med flormelis.

  8. Lad det køle helt af, og kom det i fløden.

  9. Pisk fløden til skum.

  10. Læg nu kaffecremen oven på kagerne, og pynt med den hakkede mandelkaramel og hakket chokolade.