HERREMAD 
   MENU 01.11.2022

 

Vietnamesisk nudelsuppe med kylling

Andebryst med asiatisk inspireret  appelsinsauce

 

Forside
Opskrifter
Menu 2022-2023

 

 

Vietnamesisk nudelsuppe med kylling:

Ingredienser til 4 personer:

bullet

1 suppehøne, eller kylling

bullet

1 liter hønsebouillon

bullet

2 løg, skåret i både

bullet

2 gulerod, skrællede og halverede

bullet

1 kanelstang

bullet

6 hele nelliker

bullet

1 spsk ingefær, fintrevet

bullet

2 fed hvidløg, finthakket

bullet

2 tsk sukker

bullet

2 spsk fishsauce

bullet

2 spsk æblecidereddike

 

Til servering

bullet

1 pakke nudler

bullet

2 tsk sukker

bullet

4 forårsløg, finthakket

bullet

1 rød chili, skåret i ringe

bullet

1 pakke bønnespirer

bullet

1 håndfuld frisk mynte, inkl stængler

bullet

1 håndfuld frisk koriander, grofthakket

bullet

1 håndfuld thaibasilikum, grofthakket

bullet

1 lime, til at dryppe over suppen
 

Vietnamesisk nudelsuppe med kylling:

 

Fremgangsmåde:
 

  1. Kom suppehønen eller kyllingen i en stor
    suppegryde med boullion, løg, gulerødder,
    kanelstang, nelliker, ingefær, hvidløg,
    æblecidereddike og fishsauce. Kog op og lad
    det derefter simrekoge under låg i 2 timer.
  2. Sigt suppekylling og fyldet gennem en
    finmasket sigte over i en skål. Pluk kyllingen
    for alt det gode kød og sæt det til side til
    suppen. Kasser fyld og skrog.
  3. Kom kyllingekødet i suppen, lad det simre i
    cirka 8-10 minutter, tilsæt nudlerne og smag
    til med lidt sukker. Smag også, om der skal
    mere fishsauce, salt og peber i.
  4. Anret alt fyldet til suppen på fade og
    tallerkener, så man selv kan forsyne sig og
    toppe sin suppe ved bordet. Fordel den
    varme suppe i skåle og server sammen med
    fyldet i fade.
  5. Ved bordet kommer man friske bønnespirer,
    krydderurteblade og chili på suppen i de
    mængder, man ønsker.
  6. Til sidst drypper man lidt limesaft over suppen

 

 

 

 

 

Andebryst med asiatisk inspireret  appelsinsauce:

Ingredienser til 2 personer:

bullet

1 andebryst

bullet

Olivenolie

bullet

Salt, peber


Marinade:

 

bullet

Saft og revet skal af 1 appelsin

bullet

2 cm frisk ingefær, revet

bullet

1 tsk akaciehonning

bullet

1 spsk soyasauce

 

 

Appelsinsauce:

bullet

Marinaden

bullet

I dl madlavningsfløde

bullet

Salt, peber
 

Tilbehør:

bullet

6-700 g rodfrugter, fx rødbeder, bagekartofler, søde kartofler

bullet

1/2 rødløg

bullet

Olivenolie

bullet

Timian

bullet

Salt, peber
 

Andebryst med asiatisk inspireret  appelsinsauce:


 

Fremgangsmåde:

 

  1. Andebryst: Start i god tid med at marine e andebrystet: Rids skindet på andebrystet. Rør marinaden sammen og læg andebrystet deri med skindsiden ned. Lad det marinere i mindst 1 time.
  2. Rodfrugter: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skræl rodfrugterne og skær dem i smalle både. Skær ligeledes rødløget i fine både. Fordeles i et ovnfast fad, krydres med timian, salt og peber og vendes i olivenolie. Stilles i ovnen i ca. 45 minutter, indtil rodfrugterne er godt møre. Vend rundt i dem et par gange undervejs.
  3. Andebryst: Varm en pande op med lidt olivenolie. Tag andebrystet op af marinaden og læg det på panden med skindsiden nedad. Gem marinaden! Lad det steges ved medium varme ca 8-10 minutter på hver side. Vend det gerne et par gange undervejs. Lad det hvile i ca. 15 minutter, mens du laver appelsinsaucen. Skæres i tynde skiver.
  4. Appelsinsauce: Hæld marinaden fra andebrystet i en lille kasserolle. Varm den op ved medium varme til kogepunktet. Tilsæt madlavningsfløde, varm det igennem og smag til med salt og peber.
  5. Serveres portionsanrettet eller i et fad til tag-selv.