HERREMAD
MENU 22. Marts 2022 |
Fransk
løgsuppe
Cote de
Boeuf med Bearnaisesauce og Pommes frites
Grøn
salat med Orleanais dressing
|
|
Forside
Opskrifter
Menu 2021-2022 |
Fransk
løgsuppe
Ingredienser til 4 personer:
|
60 g smør |
|
1 kg løg, halverede og i
tynde skiver |
|
4 fed hvidløg, finthakkede |
|
2 tsk rørsukker |
|
300 ml hvidvin |
|
1,5 l oksefond, brunet
bouquet garni af laurbærblade, timian og persillestilke |
|
4 tykke (2,5 cm) skiver
fransk landbrød |
|
225 g ost, Gruye`re eller
Comte´, revet |
|
Salt og friskkværnet sort
peber |
|
Fransk løgsuppe
Fremgangsmåde:
- Varm smørret op i en stor tykbundet gryde.
- Tilsæt løg, hvidløg og sukker, og lad det koge ved svag varme i
20-30 minutter, indtil løgene er blevet helt bløde og lidt
karamelliserede.
- Tilsæt vinen og lad det reducere til halvdelen.
- Tilsæt oksefond og bouquet garni, og lad det hele simre under
låg i endnu 30 minutter. Så fjernes bouquet garni´en, og der krydres
med salt og peber.
- I mellemtiden varmes ovnen op til 150 grader. Læg brødskiverne
på en plade og lad dem tørre godt i ovnen i ca. 30 minutter – de må
ikke blive for brune. Tag pladen ud, og sæt temperaturen op til 220
grader.
- Ved servering lægges en brødskive i bunden af hver af de 4
ovnfaste suppetallerkner, og suppen hældes over. Sørg for at løg og
suppe er fordelt ligeligt.
- Tallerknerne dækkes med revet ost. De sættes i ovnen i ca 30
minutter, indtil de er gyldne og boblende.
Denne suppe skal serveres rygende varm.
|
|
Cote de Boeuf med Bearnaisesauce og Pommes frites
Ingredienser til 4 personer:
|
1 Cote de Boeuf af minimum
700g og mindst 6 cm tyk |
|
Skallen fra 1 økologisk
citron skåret i skiver |
|
6-8 kviste timian |
|
4 fed hvidløg skåret i fire
dele |
|
3 spsk. smør |
|
Salt og peber |
Bearnaisesauce:
|
1 dl tør hvidvin |
|
½ dl hvidvinseddike |
|
2 spsk vand |
|
2 spsk. frisk hakket estragon |
|
Skalotteløg |
|
2 æggeblommer |
|
250 g klaret smør
Salt |
Ovn pommes frites:
|
4-5 bagekartofler |
|
1 dl eddike |
|
Olivenolie |
|
Havsalt |
|
Cote de Boeuf med Bearnaisesauce og Pommes frites
Fremgangsmåde:
- Sæt ovnen på 150 grader, og varm en pande til den er glohed.
- Hæld lidt olie på og en klat smør på panden, og brun Cote de
Boeuf på alle sider.
- Når kødet er brunet lægges det i et ovnfast fad.
- Sæt stegetermometer i.
- Læg hvidløgsfeddene, citronskallerne, smør og timiankvistene
ovenpå kødet, og sæt fadet i ovnen indtil bøffen har en
kernetemperatur på 56 grader for rød.
- Afhængig af bøffens størrelse kan det variere, f.eks. kan et
stykke på ca. 700 g tage 15-25 minutter.
- Brug altid stegetermometer for korrekt temperatur.
- Tag bøffen ud af ovnen, og læg et løst stykke bagepapir og
viskestykke over, og lad det hvile i 10-15 minutter, inden det særes
i skiver af ca ½-1 cm.
Fremgangsmåde:
- Smelt smørret over svag varme til vallen ligger nederst som en hvid
masse. Det øverste af den klarede smør skal bruges til saucen.
- Hak skalotteløget og kom det i en gryde med hvidvin, hvidvinseddike,
vand og stænglen fra estragon. Lad det simre til der ca. er 2-3 spsk.
tilbage og si det. Lad det køle ned til under 80 grader.
- Tilsæt de to æggeblommer til bearnaise essensen og pisk det godt
sammen, indtil det begynder at skumme.
- Når æggene og essensen er blevet til en luftig og tyk masse, skal
den klarede smør tilsættes.
- Start med at hælde en tynd stråle klaret smør i æggemassen, mens der
fortsat piskes. Fortsæt indtil saucen har den ænskede tykkelse.
- Tilsæt det hakkede estragon og smag til med salt.
- Vær obs på varmen. Såfremt saucen kommer over 70 grader skiller den!
Fremgangsmåde:
- Vask kartoflerne og skær dem på langs i tykke stængler.
- Hæld vand i en gryde sammen med eddiken, som koges op.Hæld
kartoflerne i og lad dem koge ved middel varme, indtil de er godt møre.
- Hæld vandet fra og damp kartoflerne, som stilles på køl.
- Hæld olivenolie over kartoflerne, som hældes ud på et fad.
- Bag dem ved 180 grader, indtil de er gyldne, ca. 30-40 minutter.
Inden servering drysses de med salt.
|
|
Grøn salat med Orleanais dressing:
Ingredienser:
| Salathoved |
| hvidløg |
| 2 spsk rødvinseddike |
| 1 tsk dijonsennep |
| ½ tsk sukker |
| 8 spsk olivenolie |
| ½ tsk salt |
|
Grøn salat med Orleanais dressing:
Fremgangsmåde:
- Til dressingen knuses et lille fed hvidløg let på et skærebræt med
en bredbladet kniv.
- Drys lidt salt på og knus det yderligere.
- Læg det over i en lille skål og tilsæt 2 spsk rødvinseddike, 1 tsk
dijonsennep og ½ tsk sukker.
- Bland det hurtigt og tilsæt 8 spsk olivenolie og ½ tsk salt.
- Bræk bladene af et salathoved. Læg de iturevne salatblade i en
salatskål og vend dressingen i.
|
|
|