HERREMAD
MENU 3. FEBRUAR 2009
HOLD 2 |
MINESTRONE
ITALIENSK KALVERYG
|
|
Forside
Opskrifter
Menu
2008-2009 |
Råvarerne er købt hos Føtex
MINESTRONE
INGREDIENSER TIL 4 PERSONER:
| 1 stort løg |
| 2 gulerødder |
| 2 kartofler |
| 1/4 selleri |
| 1 porre |
| 1/4 lille hvidkål |
| 1 lille peberfrugt |
| 3 spsk. margarine |
| 1½ l kogende vand tilsat bouillonterninger |
| salt |
| 3 spsk. stjernenudler |
| 2 spsk. tomatpuré |
| 50 g spæk |
| 1 fed hvidløg |
| 2 spsk. hakket persille |
|
FREMGANGSMÅDE:
- Skær løg, gulerødder, kartofler og selleri i små tern.
- Del porren i skiver, - og hvidkål og peberfrugter i strimler.
- Kom det hele i en gryde, og svits det let i margarinen, men lad det
ikke få farve.
- Spæd med suppen, og tilsæt salt.
- Læg låg over, og lad det koge i 10 min.
- Tilsæt derefter nudler og tomatpuré, og kog suppen videre i ca. 20
min.
- Smag til med salt.
- Skrab spækket, og rør det sammen med revet hvidløg og hakket
persille.
- Kom denne sidste blanding på suppen i serveringsøjeblikket.
|
|
ITALIENSk KALVERYG
INGREDIENSER TIL 4 PERSONER:
|
1½ kg. kalvekam |
|
10 grønne oliven |
|
100 g champignoner |
|
salt |
|
peber |
|
2½ spsk. margarine |
|
1 stort løg |
|
1 lille gulerod |
|
1 ds. bouillon |
|
2 spsk. tør sherry |
Tilbehør:
|
råstegte kartofler |
|
grønne bønner |
|
FREMGANGSMÅDE:
- Puds om nødvendigt kødet pænt af, og spæk det på langs ad
muskeltrådene med de udstenede oliven og rensede champignoner - begge
dele skåret i smalle strimler.
- Gnid derpå kødet med salt og peber.
- Smør en lille bradepande, og læg stegen i.
- Brun den på alle sider ved 275 grader i ovnen.
- Brun det ituskårne løg og den udskivede gulerod i resten af
fedtstoffet, og hæld det over stegen.
- Dæmp varmen til 225 grader, og spæd med lidt af bouillonen.
- Lad stegen stå i ovnen i 1-1¼ time, og øs den flittigt med sky og
bouillon.
- Si og skum skyen, smag den til med salt og peber - og anvend
skyen i en champignonsauce.
- Server stegen udskåret med råstegte kartofler, grønne bønner og
champignonsaucen.
|
|