Forside
Opskrifter
Menu
2007-2008 |
Råvarerne er købt hos Føtex
VILDÆNDER I RØDVINSSAUCE
INGREDIENSER TIL 4 PERSONER:
| 1 knoldselleri (500 g) |
| 170 g kartofler |
| 1 tsk. salt |
| lidt hvid peber |
| 1½ spsk. smør |
| 1 dl fløde |
| 1½ tsk. citronsaft |
| ½ bundt hakket persille |
| 2 vildænder |
| friskmalet sort peber |
| ½ bundt merian |
| 1½ skalotteløg |
| 2,5 dl. rødvin (gerne Beaujolais) |
| 35 g meget koldt smør |
|
FREMGANGSMÅDE:
- Selleri og kartofler skrælles, skylles, skæres i terninger,
koges 20 minutter i vand. Pureres derefter i mixer med salt, peber,
smør, fløde og smages til med citronsaft, drysses med persille og
holdes varmt.
- Ovnen indstilles på 220 grader.
- Ænderne skylles indvendigt og udvendigt, duppes tørre og
gnides med salt og peber, og merian fordeles i hver and. Ænderne
lægges i en bradepande og steges 20 minutter i ovnen.
- Brystkødet skæres af ænderne og skæres i
tynde skiver som holdes varme.
- Skalotteløg pilles og hakkes fint.
- Rødvin og stegesky kommes i en gryde med
skalotteløg og koges ind til det halve.
- Resten af ænderne steger videre i ovnen ved
200 grader i 40 minutter.
- Saucen smages til med salt og peber. Det kolde
smør i klatter røres i saucen.
- Halvdelen af saucen hældes over
brystkødet.
- Resten af andekødet pilles fra benene og
serveres sammen med brystkødet og sauce til sellerimosen.
Denne opskrift er hentet fra FJERKRÆ, Lademanns
nye kogebøger, 1988, udvalgt og bearbejdet af Annette Wolter. |
Evaluering efter arbejdet:
Opskriften er af ældre dato hvor man måske ikke var så betænke-
lig ved rødt fjerkræ som man er i dag.
Og da der er svært at skære regulære bryststykker af vild- ænder, er
det mest hensigtsmæs- sigt at stege vildanden færdigt
ved lavere varme og længere tid.
Selleri-kartoffelmosen var frem- ragende.
|
PANDEKAGER MED
APPELSINCREME
INGREDIENSER TIL 4 PERSONER:
| 120 g mel |
| 2 tsk. sukker |
| ½ tsk. salt |
| 6 æg |
| ½ l piskefløde |
| 2 spsk. smeltet smør |
| olie/smør til pensling |
APPELSINCREMEN
| 2 dl appelsinsaft |
| 1 spsk. citronsaft |
| 2 spsk. maizenamel |
| 4 spsk. melis |
| 1 æg |
| 2 mandariner |
Denne opskrift er hentet fra KØKKENSKOLEN -
EFTERRETTER, Lademann, 1981, Morten Lie.
|
FREMGANGSMÅDE:
PANDEKAGERNE
- Bland mel, sukker og salt i en skål.
- Æggene slås ud enkeltvis i en kop hældes
derefter i skålen.
- Blandingen piskes sammen og fløden tilsætte
lidt ad gangen.
- Smørret smeltes og piskes i dejen.
- Lad pandekagedejen hvile i 30 minutter.
- Varm en stegepande godt op, og smør den varme
pande med olie eller smør.
- Hæld lidt dej på panden så bunden dækkes
med et tyndt lag. Vip panden så dejen løber rundt og dækker alle
huller.
- Bag pandekagerne ved kraftig varme i 2
minutter (eller til de er gyldne) på hver side.
- Stak pandekagerne på et varmt fad.
APPELSINCREMEN
- Rør ca. ½ dl. appelsinsaft sammen med maizenamel, 3
spsk. sukker og 1 æggeblomme.
- Bring de sidste 1½ dl. .appelsinsaft og 1 spsk. citronsaft
i kog.
- Pisk lidt efter lidt jævningen (den rørte appelsinsaft,
maizenamel, sukker og æggeblomme) i den kogende saft.
- Lad cremen køle af.
- Pil mandarinerne, del dem i både der vendes i den afkølede
creme.
- Læg en skefuld creme på hver pandekage og rul dem sammen og
lægges i et varmt ovnfast fad.
- Ovnen tændes på 250 grader.
- Æggehviden piskes stiv og tilsættes 2 spsk. sukker og
piskes videre til marengs.
- Smør marengsmassen over pandekagerne.
- Stil fadet i ovnen til overfladen er gylden.
|
Evaluering efter arbejdet:
Alle var enige om at det var en rigtig god dessert som kan
følges lige efter opskriften.
|